Hop til hovedindholdet

Sundhed og Kultur logo

KulturKANtens årsmøde 2016


Dato og tid

Torsdag d. 24. november 2016 kl. 10:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 16. november 2016 kl. 23:00

Sted

Hadsund KulturCenter, Kirkegade 2-4, 9560 Hadsund Hadsund KulturCenter
Kirkegade 2-4
9560 Hadsund

KulturKANtens årsmøde 2016


Arrangementsbeskrivelse

KulturKANten inviterer til årsmøde 
torsdag den 24. november kl 10-16 i Hadsund KulturCenter
 - vi håber at se dig...


KulturKAnten 2013-2016 lakker mod enden, og på årsmødet ser vi tilbage på de sidste 4 år og på resultaterne af aftalen. Hør om indsatserne inden for Land Art, Talentudvikling og Kultur & erhverv og tag anbefalingerne med videre, når vi sætter drømmene for Nordjyllands kulturliv til debat. 

Som indspark udefra har vi inviteret tegner, forfatter, filminstruktør og tv-vært Anders Morgenthaler, som pt. er aktuel med programserien Kunstnerens lærling. Med humor og vid kvalificerer handebatten om hvorfor kultur overhovedet er vigtig, hvad en visionær kulturpolitik kan - og ikke mindst, hvad der overhovedet er visionært.

Vi sætter med andre ord gang i debatten om, hvor vi er på vej hen med den nordjyske kulturpolitik og hvorfor. Til det har vi inviteret de kulturpolitikere der sammen med Slots- og Kulturstyrelsen netop nu arbejder med at gøre den næste kulturaftale færdig og repræsentanter fra det kulturliv, som skal få glæde af en ny kulturaftale. Vi vil gerne finde ud af, om de deler drømme, og hvordan de drømme kan omsættes til noget, som appellerer til kulturbrugerne - og også gerne til dem, der endnu ikke bruger kulturen... 

Dagen bliver selvfølgelig krydret med indslag og anbefalinger fra en række kulturprojekter KulturKANten har støttet eller samarbejdet med de sidste 4 år - og med en lækker frokost i Kulturcafeen...

Der er begrænsede pladser til årsmødet, så tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet

Du tilmelder dig her senest 16. nov (det er nødvendigt at tilmelde sig her også selvom du måske allerede har forhåndstilmeldt dig via Outlook)

Tilmelding til årsmødet er nødvendig. Deltagelse er gratis, men der vil blive opkrævet et gebyr på 300 kr. ved udeblivelse uden afbud.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >