Hop til hovedindholdet

Sundhed og Kultur logo

TASK FORCE


Dato og tid

Onsdag d. 1. september 2021 kl. 09:00 til onsdag d. 1. december 2021 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 31. oktober 2021 kl. 12:00

Sted

Virtuelt, , Virtuelt

TASK FORCE


Arrangementsbeskrivelse

Har du en holdning til idræt og trivsel på skolen og i fritiden, og har du lyst til at dele den med skolen, kommunen og måske hele Danmark? Så må du ikke snyde dig selv for denne mulighed..
Vi søger lige nu kandidater til Erhvervsskolernes TASK FORCE for idræt og bevægelse, som vil dele holdninger og idéer samt yde en indsats for, at ”Erhvervsskolernes Motionsdag – elevernes egen dag”, kommer op og køre på skolen.

Ved at udfylde tilmeldingsformularen ansøger du om en plads på holdet. 😊

 

Hvordan gør vi det?

Vi er et team med repræsentanter fra skolen, kommunen og idrætsorganisationer, som står vi klar til at lytte og handle på det vi i fællesskab beslutter.

  • Vi mødes online med cirka 14 dages intervaller – typisk indenfor skoletid. (Det er aftalt med skolens ledelse at skoletiden kan bruges – uden registreret fravær)
  • Første møde forventes afholdt i august/september 2021.
  • Vi mødes desuden en til to gange årligt i fritiden, hvor vi foretager os noget sjovt sammen – det kunne være en eftermiddag i GAME Streetmekka, bowling eller andet.
  • Vi forventer at møderne afstedkommer idéer, som vi hjælper hinanden med at gennemføre – i første omgang idéer til Erhvervsskolernes Motionsdag i uge 41.

 

Hvad forventes af dig?

For at blive en del af TASK FORCE skal du først og fremmest have interesse for at fremme idræt og trivsel og lyst til at dele dine perspektiver. Holdet fungerer når alle yder en indsats, så det forventer vi i særlig grad af dig. Opgaverne kan f.eks. bestå af; planlægning af en aktivitet, markedsføring til dine medstuderende og praktiske opgaver såsom at fremstille rekvisitter.

Du siger derfor ”ja” til:

  • at bruge din stemme og ytre dine erfaringer og meninger, i et forum som er klar til at lytte og handle.
  • at deltage aktivt i møder og forventes at bidrage med dine kompetencer indenfor aftalte områder. (Alle kan bidrage med noget!)
  • at være medskaber af Erhvervsskolernes Motionsdag – elevernes egen dag!
  • at repræsentere din klasse og sociale netværk ind i gruppen samt holde dine klassekammerater opdateret med hvad der sker i gruppen.

 

Hvad får du ud af det?

  • Du får et certifikat og en udtalelse når du har bidraget til gruppen, som du kan bruge til at søge læreplads, job m.v. Når du kan dokumentere at du engagerer dig i det du tror på, viser du din fremtidige arbejdsgiver at du har holdninger og handlekraft!
  • Du bliver en del af et fællesskab der kan- og vil sætte idræt og trivsel på dagsordenen, og som gør det på en sjov og forpligtende måde.
  • Du er med til at påvirke kursen for din egen – og den fremtidige skolegang, som kan bidrage med erfaringer til skolen, kommunen og landsdækkende.

Har du spørgsmål kan du kontakte os på 9819 0522