Indlæser
Udviklingsforløb for foreninger
Tilmeldingsfrist
Søndag d. 6. oktober 2024 kl. 23:00
Udviklingsforløb for foreninger
Arrangementsbeskrivelse
Har I brug for ny inspiration og nye værktøjer?
Er det svært at lave et generationsskifte i bestyrelsen?
Driller Facebook eller IT-systemerne?
Vil I gerne være bedre til at fastholde jeres frivillige?
Ønsker I at kommunikere til en ny målgruppe?
Vil I gerne have et bedre ”indeklima” i foreningen?
Eller vil I være bedre til at samarbejde med andre, fx skolen?
Spørgsmålene og udfordringerne kan være mange, når man driver et samråd, en folkeoplysende forening, et forsamlingshus, en borgerforening, en aftenskole... derfor udbyder Aalborg Kommune et helt nyt udviklingsforløb, der henvender sig til alle former for foreninger!
Hvad er formålet?
Formålet er at give jer nye redskaber og værktøjer til at arbejde med en udfordring, der er aktuel for jeres forening/fællesskab. Derudover også at give mulighed for at skabe netværk på tværs, eftersom mange foreninger ofte møder lignende udfordringer.
Vi ønsker at støtte eller etablere stærke foreninger og fællesskaber til glæde og gavn for medlemmer og lokalområder. Det kan enten være i den enkelte forening eller i et samarbejde mellem flere foreninger!
Hvad kan I forvente?
Udviklingsforløbet har fire forskellige spor, som I kan melde jer på:
- Rekruttering og fastholdelse af frivillige
- Introduktion til forskellige praktiske værktøjer til at arbejde med rekruttering af frivillige samt motivere disse til at fortsætte det frivillige arbejde
- Foreningsledelse og -organisering
- Introduktion til det grundlæggende bestyrelsesarbejde og hvordan man kan organisere sig som forening eller lokalsamfund på tværs af foreninger, samt redskaber til at byde godt velkommen til nye og sige tak for indsatsen til dem, der forlader bestyrelsen.
- Kommunikation og digitalisering
- Introduktion til hvordan der kan arbejdes med kommunikation og digitalisering i foreningen, dette både internt og eksternt.
- Trivsel og fællesskab
- Introduktion til, hvordan der kan arbejdes med at inkludere dem, der ikke er foreningens typiske medlemmer – og hvordan man kan henvende sig til nye målgrupper. Temaet arbejder bl.a. med ensomhed, der de seneste år er blevet en større udfordring i samfundet.
- 13. november
- 14. januar
- 4. marts
Lokation for temaaftenerne meldes ud efter tilmelding.
Der er afsat en særpulje på 200.000 kr., der kan søges, såfremt I ønsker at teste nogle nye metoder af ift. jeres udfordring (puljen kan således ikke støtte noget, I allerede gør eller har forsøgt). Der vil som noget helt særligt ikke være krav om en medfinansiering.
Hvad forventer vi?
For at komme i betragtning til forløbet, skal I:
- Have lyst til at arbejde med en konkret udfordring fra jeres forening/fællesskab
- Finde mindst tre-fem personer, der vil repræsentere foreningen/fællesskabet (flere er velkomne)
- Kunne deltage på alle tre temaaftener indenfor det spor, I ønsker at følge
- Være indstillede på at bruge tid udover de fra kommunen fastlagte temaaftener mv. i perioden oktober 2024-maj 2025 (i varierende omfang)
- Være friske på at prøve noget nyt!
Ansøg senest
Hvis I vil være med, skal I ansøge senest søndag d. 6. oktober 2024. Hvornår I søger, har ingen betydning for jeres forløb.
Spørgsmål?
Kontakt Bevæg Dig For Livet-koordinater Mikkel Risager (mikkel.risager@aalborg.dk) eller landdistriktskonsulent Cecilie Goul (cecilie.goul@aalborg.dk) for at høre mere om forløbet.
Samlet antal tilmeldte: 39
Kontaktinformation til arrangør
Sundhed og Kultur
Tlf: +45 22301095
cecilie.goul@aalborg.dk
Kontaktinformation til arrangør
Sundhed og Kultur
Tlf: +45 22301095
cecilie.goul@aalborg.dk