Hop til hovedindholdet

Sundhed og Kultur logo

Elcykelforsøg i Aalborg Kommunes landdistrikt


Dato og tid

Onsdag d. 24. august 2022 kl. 17:00 til 18:30

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 14. august 2022 kl. 23:55

Sted

Gigantium, konferencesalen, Willy Brandtsvej 31, 9220 Aalborg Ø Gigantium, konferencesalen
Willy Brandtsvej 31
9220 Aalborg Ø

Elcykelforsøg i Aalborg Kommunes landdistrikt


Arrangementsbeskrivelse

Skal din landsby være med til at teste elcyklens potentiale i landdistriktet? Aalborg Kommune inviterer alle med interesse for mobilitet i landdistriktet til informationsmøde om elcykelforsøg.

Hvad går forsøget ud på?
I perioden 2022-24 har jeres landsby mulighed for at blive del af en forsøgsordning, der har til formål at teste mere fleksible muligheder for aktiv transport ved brug af bl.a. elcykler. Vi søger landsbyer, der vil være med til at afprøve elcyklens potentiale i landdistriktet. Derfor stiller vi i forsøgsperioden lånecykler og andre elektriske transportmuligheder til rådighed for jer, der vælger at deltage. Den endelige form på forsøget afhænger af jeres ønsker og behov, som vi også skal drøfte på dette informationsmøde.

Hvad kan jeg forvente?
Informationsmødet kommer til at bestå af en kombination af oplæg fra kommunen og leverandøren samt små øvelser, der skal spore os ind på, hvilke problematikker forsøget kan afhjælpe – og hvilke muligheder det giver. På den måde opnår vi forhåbentlig en masse idéer til, hvordan forsøget skal skrues sammen.

Skal jeg forberede mig?
Du skal ikke – men du kan fx begynde at tænke over følgende:

  • Er der nogle lokale udfordringer, som elcyklen kan bidrage til at afhjælpe?
  • Hvilke transportløsninger vil jeg gerne teste (almindelige elcykler, ladcykler, seniorcykler, løbehjul osv.)?
  • Skal de bruges til og fra arbejde? Til og fra offentlig transport? Til og fra fritidsaktiviteter?
  • Hvor i byen skal de være placeret, så flest muligt får gavn af dem?
  • Hvordan kan forsøget forankres i landsbyen?

Hvem må deltage?
Informationsmødet er for alle, hvilket betyder, at både foreninger og enkeltpersoner er velkomne. Vi glæder os rigtig meget til at høre alle jeres idéer og præsentere forsøget nærmere for jer d. 24. august – tilmeld dig allerede nu!

Har du spørgsmål?
Så kan du kontakte Landdistriktsomårdet på 2230 1095

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Sundhed og Kultur, Landdistriktsområdet
Tlf: +45 2230 1095
landdistrikt@aalborg.dk

Kontaktinformation til arrangør

Sundhed og Kultur, Landdistriktsområdet
Tlf: +45 2230 1095
landdistrikt@aalborg.dk